tirsdag den 9. april 2013
Fersken, ananas, lime og mynteis
Når der er besøg i familien er det også ensbetydende med masser af mad (og også desserter - hmm, løbeturen udsat igen!). Det producerer selvsagt også en masse rester, som der jo også skal gøres kål på, men det kan heldigvis afhjælpes med lidt fantasi og findopsomhed, som familien er storindehaver af. Den seneste resteopfindelse var en is lavet af ferskner, ananas, lime og mynte. Hvad alle disse ting oprindelig optrådt i finder I ud af senere, men her er ca. opskriften på isen.
Fersken, ananas lieme og mynte is.
200 ml sødmælk
½ stang vanilje
2-3 stængler schweizisk mynte (blade og stængler hakkes op) - kan købes i grønthandlere
4-5 halve ferskener (fra dåse)
5-6 ringe ananas (fra dåse)
Revet skal og saft af en lime
Siruppen fra fersknerne
4 past. æggeblommer
100 g sukker
100 ml fløde
Kom mælk, vaniljekorn og stang og en hakkede mynte i en gryde og bring i kog. Tag derefter af varmen. Lad trække i 15min.. Bring ferskensiruppen i kog og reducer til halvdelen. Tag af varmen og lad køle lidt. Blend ferskener, ananas og limesaft/skal og mas gennem en sigte, til der kun er frugtkød tilbage i sigten. Smid frugtkødet ud. Pisk blommerne hvidt og skummende med sukkeret. Kom derefter den sigtede mælk ved blommerne og pisk sammen.Kom ferskensiruppen ved. Kom tilbage i gryden og varm op (IKKE koge) til det tykner nok til at dække bagsiden af en træske. Tag af varmen og sigt mælke-æggeblandningen. Kom frugtpureen i samt fløden og dæk til og lad køle af. Kommes i en ismaskine og køres efter maskinens anvisninger!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar