I denne udgave brugte jeg 'kedelige' appelsiner, nogle limes, en håndfuld druer og et æble. Det blev bare skåret i grove stykker og knaldet i en gryde (man kan sagtens bare bruge skrællerne, hvis man nu har brugt kødet til noget andet ;)).
Kom vand på så det dækker. Giv det et opkog og skru derfter ned på svag varme og lad det pudre i 45-60 min.!
Når det er færdig med at simre hældes saften gennem et klæde i en sigte og står nogle timer eller natten over.
Man kan evt. lægge en tallerken over og stille noget tungt på den for at hjælpe den på vej!
Når man har al sin juice måler man af hvor meget man har.
Og for hver 600 ml. saft skal man bruge 400 g sukker.
Kom det i en gryde og lad sukkeret opløses ved middel varme.
Når sukkeret er opløst skrues op for varmen og når det begynder at koge som på billedet skal det have ca 10 min (måske mere, men afprøv konsistensen ved at komme en klat af blandingen på en kold tallerken. Efter lidt tid skulle det gerne størkne, og det giver dig en idé om, hvor tyk den bliver når den køler. Synes du den skal være tykkere koger du videre i nogle minutter og gentager så tricket med den kolde tallerken!)
Kommes på sterile glas (enten med atamon, en tur i opvaskemaskinen eller i ovenen).
Og så er de klar til at nyde på brødet, til kødet eller hvordan man nu kan lide sin gele!








Ingen kommentarer:
Send en kommentar